MAGIC SLIM & THE TEARDROPS USA.
Den 14.04.2012 kl. 22.00 - Adgang fra kl. 20.30.
Unummererede pladser.
Den snart 75årige blueslegende MAGIC SLIM blev født i bluesens vugge Mississippi. En fast plads i kirkekoret. Dagligt arbejde i bomuldsmarken. Jo, baggrunden er helt efter bogen for den sympatiske sanger og guitarist Magic Slim, som genser Silkeborg og sine bluesfans efter 4 års fravær. Morris Holt - det er hans rigtige navn - startede egentlig karrieren som pianist, indtil tabet af en finger fik ham til at skifte instrument. Tilnavnet "Magic Slim" kom, da han som 18årige spillede med hans ven den nu afdøde legende "Magic Sam". I 1967 var Slim klar til at stå på egne ben med bandet "Teardrops", der inkluderede hans to yngre brødre på bas og trommer.
I midten af 70erne to karrieren for alvor fat og siden har Magic Slim & The Teardrops væltet værtshuse i Mississippi, natklubber i Chicago, festivaler og spillesteder over det meste af kloden med deres Mississippi/Chicago houserockin` blues! Ført an af Slims bidende guitar, hans rå og kraftfulde sang og en fantastisk rytme sektion. Selv om Slim er oppe i årene, afholder det ham ikke fra at være en af de meste rejsende bluesmusikere i dag. B`Sharp er stolte over at kunne præsentere det, hvad amerikanske fans og kritikere kalder "the last real Chicago blues band - Magic Slim is a national treasure." Det bliver forårets musikalske højdepunkt på Rampelys!
Arrangør: B'Sharp