RagaJazz

Et enestående besøg i Kedelhuset af musikere med rødder i Mumbai, Kolkata, København, New York og San Francisco!

Den danske saxofonist og komponist Lars Møller samler i konceptet ?RagaJazz? internationalt anerkendte musikere fra den klassiske indiske musiktradition og jazztraditionen i et dramatisk og kontemplativt musikalsk udtryk.

RagaJazz er inspireret af Indiens farverige, melodiske ragaer og intrikate rytmer, den skandinaviske musiks arkitektoniske skønhed og det improviserende samspil i moderne amerikansk jazz.

Både kompositioner og adaptationer har prismodtageren Lars Møllers personlige, elegante præg og består af melodier fra den klassiske Bollywood-tid som for eksempel ?Jhanak, Jhanak? og bidrag fra de andre musikere i orkesteret.
www.ragajazzmusic.com

Lars Møller, tenorsax
Efter at have boet i New York i 1987-89 og spillet sammen med mange legendariske jazzmusikere tilbragte Lars Møller flere længere perioder i New Delhi i 90?erne, hvor han tilegnede sig den yderst fintfølende indiske klassiske musiktradition.

Som en af de førende skandinaviske jazzmusikere har han optrådt verden over og modtaget adskillige priser, blandt andet en Grammy (DK).

Lars Møllers kompositioner forener på elegant vis hans kendskab til den amerikanske jazztradition og den melodiske skandinaviske tradition, krydret med anstrøg af klassisk europæisk musik. Hans seneste udgivelse ?ReWrite of Spring? er blevet omtalt som ??en milepæl i dansk jazz, måske den bedste orkester-cd siden Palle Mikkelborgs Aura med Miles Davis.? (Weekendavisen)

Kala Ramnath, violin og sang
Kala Ramnath betragtes som en de halvtreds bedste instrumentalister i verden af det prestigiøse blad ?Songlines? og blev indstillet til en Grammy for albummet ?Miles from India?.

Kala Ramnath har optrådt på alle store indiske musikfestivaler samt i nogle af de fineste koncerthuse i verden såsom Sydney Opera House, Londons Queen Elizabeth Hall and New Yorks Carnegie Hall.
www.kalaramnath.com

Thor Madsen, guitar
Thor Madsen er yderst efterspurgt musiker i både Europa og USA og har optrådt med orkestre fra begge kontinenter: Wax Poetic med Norah Jones, Butch Morris Conducts The Nublu Orchestra og Our Theory med den franske trompetist Erik Truffaz ? for nu bare at nævne nogle stykker. Hans indsats som producer tæller blandt andet det originale soundtrack til dokumentaren ?World Wars?, som var indstillet til en Emmy
www.thormadsen.com

Abhijit Banerjee, tabla
Abhijit Banerjee betragtes som en af Indiens førende tablaspillere, og han er en af de mest efterspurgte kunstnere inden for klassisk indisk musik. Hans særegne stil og kreative tilgang til musikken har ført til både hyldest og priser verden over. Abhijit Banerjees crossover-arbejde er blandt andet sket sammen med Ry Cooder, Larry Corryell og Trilok Gurtu. www.abhijitbanerjee.com

Jonas Johansen, trommer
Jonas Johansen er en fremragende trommeslager og har gennem 35 års koncerter og mere end 170 album udviklet sin helt egen lyd. Han har optrådt sammen med stjerner som McCoy Tyner, Dave Sanborn, Maria Schneider, John Scofield, Eliane Elias, Enrico Pieranunzi, Mike Stern, Egberto Gismonti, Hermeto Pascoal, Niels-Henning Ørsted Pedersen og Joe Lovano
www.jonasjohansen.dk

Torsdag 21. september kl. 20.00 ? dørene åbnes kl 19.00
Siddende koncert i Kedelhuset
Billetpris: kr. 150,- inkl. gebyr. / unge under 25: kr. 80,- inkl. gebyr
Varighed: Ca. 2 x 45 minutter

Arr. Kedelhuset